Sangskrivning & Produktion

Producerteam med eget lydstudie

Af de lidt særlige opgaver arbejder Jarl og Anders med forfatterskab og skriver og indspiller musik målrettet et specifikt projekt eller en stemning for kunden, der har brug for et stykke musik, en sang eller ‘elevatormusik’ til eksempelvis et videoklip eller til TV.

 

Opgaven lyder oftest på at skrive, komponere, indspille og producere en sang på bestilling – alt efter ønske og i tæt samarbejde med kunden.

 

Vi kan med stolthed referere til opgaver for Danmarks Radio, Bifrost, Vejle Kommune, Frøs Herreds Sparekasse og for privatpersoner.

 

 

Kunne du tænke dig at høre mere om muligheden for en musikproduktion, så kontakt os og få en snak. 

Hvorfor vælge Stuekoncerter?

Inviter livemusikken hjem i din stue og giv en koncertoplevelse til dem, du holder af. 

 

I mere end 8 år har Anders og Jarl kørt Danmark tyndt med deres hjemmekoncerter, hvor fokus er på at skabe koncerter med personlige fortællinger, gode historier og glimt i øjet. 

 

Anders og Jarl skaber koncerter, hvor musikken kommer helt ind under huden, og hvor fortolkningerne af teksterne står knivskarpe. Men aldrig skarpere end Jarls legende og kærlige favntag på hans smukke guitarer og musikken. Anders’ måde at føle musikken på kan høres i hans særegne stemme og varme klang.